Her finder du en række relevante links, der udstiller nogle af de ressourcer du finder nævnt på siden hér.

For alle

  • Dungeons & Dragons hjemmesiden for de gratis regler. Her finder du den seneste information om de gratis regler, så hvis et af de direkte links herunder ikke virker, kan du finde det rigtige her.
  • Vi har en Discord-server på adressen https://discord.gg/jHXxgFp. Discord er et tekst- og stemme chatværktøj. I Adventurers League Danmark anvender vi Discord til at være sociale med hinanden, afklare tvivlsspørgsmål indenfor hobbyen og ikke mindst spille online med hinanden.

For spillere

  • Dungeons & Dragons 5e Players Basic Rules – De gratis regler i PDF format, der gør dig i stand til at spille Dungeons & Dragons. Dette er minimums-forudsætningen for at være med til at spille D&D. De findes også til onlinebrug via browseren. Og ja, det er gratis!
  • D&D Beyond – En web-tjeneste, der giver dig mulighed for, at håndtere dine karakter-ark og kampagner online. Her får du fuld karakter-styring, der hjælper med level-stigning, trolddomsformulerer, etc. Ligeledes er her en rig ressource til formularer, monstre, magiske dimser og meget mere.
  • D&D Adventurers League Log Online – Et online-værktøj til håndtering af Adventurers League Log’en. Bemærk at sitet er relativt nyt og ikke affilieret med Wizards of the Coast.
  • Derudover finder du al den officielle AL dokumentation hos Wizards of the Coast.

For dungeon mastere

  • Dungeons & Dragons 5e Dungeons Masters Basic Rules – De gratis regler for dungeon mastere i PDF format. Disse gør dig i stand til – sammen med Players Basic Rules – at optræde som dungeon master for en gruppe spillere. Og ja, den er også gratis!
  • Dungeon Masters Guild – Butik, drevet delvist af Wizards of the Coast’s Community team og DriveThru, centreret omkring indhold til D&D. Her finder du bl.a. samlingen af de formelle Adventurers League eventyr samt en del andet materiale du kan bruge både i og udenfor Adventurers League
  • Mange DMs bruger initiativ telte – små telte, der repræsenterer spillere og NPC’er, der hænger på DM skærmen. Vores egen vellidte DM, Jesper Bech Haburg, har begået en PDF med sine egne telte i, mens andre bruger teltene fra DM David.