Adventurers League Danmark er en uformel organisation, hvis primære formål er at skabe muligheder for at spille, at facilitere og organisere spil samt udbrede kendskabet til Adventurers League spillestilen.

Vi er meget løst organiseret, idét vi ingen formand, høvding, chef eller lignende har. Ganske vidst er sitet og en del af vores aktiviteter drevet af en administratorgruppe, bestående af en række passionerede DMs og spillere – Anders Tjagvad, Martin Bugge, Martin Norup, Sidsel Holm og Nicolaj Sigvard – men har du mod på at være med til at skabe store begivenheder som vores epics eller hjælpe nye spillere og spillesteder i gang i byerne rundt omkring. Så har organisator-gruppen helt sikkert brug for dig. 

Vi – Anders Tjagvad og Casper Kirketerp-Helenius – har skabt Adventurers League Danmark i troen på at sammen står vi stærkere. Dét tror vi stadig på.

Sagt på en anden måde: Alle er hjerteligt velkomne til selv at starte AL spil op i lokalmiljøet. Adventurers League Danmark står til rådig med tips og råd, støtte og ikke mindst DMs der gerne kommer og hjælper med at få kørt spil i gang.

Der er ingen tvang til at slå spil op på hjemmesiden her, men vi favner et bredt udsnit af AL-spillerne i Danmark, så vi kan om ikke andet tilbyde dig at blive hørt, når du har brug for spillere til dit spil, hvorend i landet du befinder dig.

Ingen i Adventurers League Danmark er professionelle men vi har en stærk passion for dét vi laver. Vi er glade amatører der brænder for at spille D&D, brænder for at opsætte arrangementer og brænder for at være sammen med andre mennesker.