D&D Adventurers League til Meetup hos Aarhus Rollespilshygge tirsdag d. 26/10
DDAL 08-03 – Dock Ward double cross
Folkestedet tirsdag d. 26/10 fra kl. 17:30 til ca. 22:00
For 5 Tier-1 eventyrer (karakterer fra level 1-4) i D&D Adventurers League (hvilket betyder det er nybegynder venligt)
Det hele har været et stort skuespil – ingen skat, ingen stor ære, bare små brikker, det til sidst er til overs.
Manden i var sat op imod er dog villig til at glemme den lille hændelse, hvis i hjælper ham med hans “søde hævn”. Ellers…
Tilmelding sker ved at du svarer på dette opslag ( https://www.facebook.com/groups/aarhusrollespilshygge/permalink/612454693088799/ ), at du gerne vil deltage, og selvfølgelig tilmelde dig begivenheden også. Som deltager forpligter du dig til at møde op til tiden (gerne 5 minutter før), eller melde afbud i så god tid som muligt – således pladsen kan gå videre til den næste.
Medbring eventuel en figur af den karakter i vil spille – da vi bruger battlemaps, samt selvfølgelig papir/blyant eller digitale løsninger og ikke mindst jeres yndlingsterninger!
Vel mødt
/Kjeld
—
D&D Adventurers League (AL) er en mulighed for at spille D&D uden at være i en fast gruppe, eller en fast kampagne, og det er ofte set at spillere der mødes til AL, har startet grupper og mødes efterfølgende for at spille mere – så det er det perfekte mødested for både ny-begyndere og garvede veteraner. Som ny-begynder skal du ikke være nervøs for ikke at kunne kende reglerne til fingerspidserne eller lignende – det er der helt styr på, og der vil være alt den støtte du har brug for undervejs – AL handler om rummelighed, da netop spillere på mange forskellige niveauer mødes til samlet at få et par timers eventyr
Til AL skal der benyttes en karakter skabt efter sæson 11 reglerne, der kan hentes kvit og frit på Wizards hjemmeside (https://media.wizards.com/2021/dnd/downloads/DDAL_PlayersGuidev11_0.pdf), se desuden https://www.dnd-al.dk/om-dd/kom-og-spil-med-dd-adventurers-league-danmark/ for guidelines på dansk.
Om du benytter et papir-eventyrskema, eller benytter digitale løsninger som dnd-beyond er helt op til dig – du skal bare medbringe karakteren, så kigger jeg lige på den inden vi starter. Jeg har også præ-genererede karakterer med til de som ikke har fået skabt en karakter selv. Garvede AL spillere kan selvfølgelig medbringe deres karakterer til Tier 1 – om det er level 1,2,3 eller 4.
Bemærk: Alle arrangementer på dnd-al.dk betragtes som organiseret af den som har lavet opslaget, medmindre der i opslaget står angivet en anden organisator. Dnd-al.dk er et samlingspunkt for folk og stilles gratis til rådighed. Arrangementer med betaling for deltagelse kan forekomme for eksempel donationer til velgørenhed. Betaling ved sådanne arrangementer er udelukkende en sag mellem organisator og deltagere. Dnd-al.dk har intet med dette at gøre.