Sådan laver du en karakter til Masters kampagnen:

Du har to muligheder for at deltage i Masters kampagnen:
– Migrer en karakter fra Seasonal kampagnen kampagnen, eller en Legacy karakter til Masters. Denne karakter er nu låst til Masters (medmindre du efterfølgende migrerer til Historic, men så er der ingen vej tilbage).
– Lav en ny level 1 karakter specifikt til Masters kampagnen, som i Tier 1 kun er Candlekeep Mysteries, ved at følge nedenstående guide.
– Lav en ny level 5 karakter specifikt til Masters kampagnen. Se punkt 7 i guiden herunder.

Du har som udgangspunkt adgang til alle valgmuligheder som ikke er ‘optional’ fra en liste af bøger/resourcer, når du bygger din karakter. De bøger/resourcer du må bygge fra er:
Player’s Handbook (PH)
Mordenkainen’s Tome of Foes – kapitel 1-5 (MToF)
Sword Coast Adventurer’s Guide (SCAG)
Tasha’s Cauldron of Everything (TCoE)
Volo’s Guide to Monsters (VGM)
Xanathar’s Guide to Everything (XGE)
Elemental Evil Player’s Companion (EE)
Locathah Rising
The Tortle Package

Desuden er følgende ‘optional rules’ godkendte til at bygge karakter efter:
Blessed of Corellon (fra MToF)
Customizing Your Origin (fra TCoE)
Half-Elf og Tiefling Varianter (fra SCAG/MToF)
Variant Human (PH)
Human Languages (SCAG)

1. Vælg race
Frit valg af (sub-)racer blandt ovenstående ressourcer.

2. Vælg klasse
Frit valg af (sub-)klasser blandt ovenstående ressourcer.

3. Vælg baggrund
Du må vælge baggrund fra én af bøgerne i listen ovenfor eller skabe din egen udfra reglerne i Players Handbook.

4. Fastsæt ability scores
Når du fastsætter dine ability scores (strength, dexterity, constitution, wisdom, intelligence og charisma), så kan du vælge mellem 2 metoder for at fastsætte dem:
Standard Array, hvor du fordeler værdierne 15, 14, 13, 12, 10, og 8 efter eget ønsket.
Variant: Customizing Ability Scores (også kaldet Point Buy) – læs mere i Players Handbook på side 13.

Husk: du må bruge reglerne for Cusmomizing Your Origin fra Tasha’s Guide to Everything til at ændre hvor dine race-baserede ability score bonusser ligger, samt du må ændre på hvilke proficiencies du har. Har du ikke Tasha’s Guide to Everything, kan du finde reglerne i Guidance dokumentet for TCE, som findes på hjemmesiden her: https://www.dnd-al.dk/tashas.

5. Detaljer din karakter
Alignment – et fællestræk for Adventurers League karakterer er helte i kamp mod det onde. Derfor kan ingen nye AL karakterer i Masters-kampagnen være af typen Evil. Undtaget herfra er dog migrerede karakterer med Safe Haven baggrunds-featuren, hvis de er medlem af enten Zhentarim eller Lord’s alliance, da de hér må vælge at være Lawful Neutral.
Deities/Guddom – Clerics skal følge én given guddom. Der kan vælges fra listerne Deities of the Forgotten Realms og Nonhuman Deities i Players Handbook. Som cleric er du ikke bundet til at følge en guddom af dit alignment (du kan godt være lawful neutral og vælge en chaotic good guddom). Ikke-clerics må gerne vælge en guddom fra førnævnte kilder, men er ikke tvunget til det.

6. Vælg udstyr
Du ruller ikke for hvor meget guld du har, i stedet har du det guld din klasse og baggrund giver dig. Du er velkommen til at bruge det forslåede udstyr baseret på din klasse (findes under hver klasse-beskrivelse, kaldet Starting Equipment) eller du kan bruge det guld du får fra baggrund og klasse og købe ind for dét. Bemærk: Du må godt vælge Starting Equipment og sælge det du får for halvdelen af varernes ny-pris (dvs. en light crossbow, der koster 75gp, får du 37gp 5sp for at sælge). Det guld du får for at sælge Starting Equipment tæller ikke mod dit maksimum guld per level (level gold cap). Du har desuden lov at starte med en Trinket fra kapitel 5 af Player’s Handbook.

7. Stig til level 5
Som noget helt nyt må du lave en karakter direkte til Tier 2, altså på level 5, da det er dér den reelle Masters-kampagne, Dreams of the Red Wizards, starter. Dermd får du muligheden for at springe over Candlekeep Mysteries, og du slipper for at skulle spille igennem Tier 1 i en anden kampagne først.

Det første du gør er at lave en level 1 karakter efter ovenstående guide. Dernæst skal du bare lade din karakter stige i level helt til level 5, hvor du stadig holder dig indenfor ovenstående regler. Du får desuden lov at starte med 80 ekstra guld stykker, samt en potion of healing. Bemærk, at siden du starter i tier 2 har du nu lov at have op til 3 permanente magic items, og tier 2 karakterer har adgang til nogle gratis valg grundet deres omdømme/renown, se appendix 2 i Masters Player Guiden. Du har derfor lov til at vælge frit fra nedenstende liste. Disse items kan ikke sælges eller byttes, men du må altid smide dem væk og/eller få nye fra samme liste. Dem du må vælge iblandt er:
Bag of Holding
+1 våben
+1 skjold
+1 rod of the pact keeper
+1 wand of the war mage
– Hvis du har Safe Haven baggrunds-featuren må du desuden vælge en magisk ring, præcis hvilken ring afgøres af hvilken faction du tilhører (se tabellen i Appendix 2 af players guiden).