Stor rollespilsdag på Vestegnen på vej

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 23/4-2022, hvor D&D Adventurers League Danmark sammen med Superhelten Legetøj slår dørene op på Superheltens lager – også kaldet Fanatic Event Center i Glostrup – for en hel dag med D&D Adventurers League rollespil!

Programmet er fortsat ved at blive sat sammen – følg med på Event-siden – men vi kan love at der bliver trillet terninger fra kl. 10 til kl. 22. Varm allerede nu din karakter godt op, for fra 14 til 18 kører vi den første fysiske epic i 2 år, The Night The Lights Went Out In Candlekeep!

Har du aldrig prøvet en epic før, er det her altså en oplagt chance for at få een på opleveren: En epic er et multi-bordsspil, hvor flere borde (jo flere, jo sjovere) spiller en del af det samme eventyr og derved må arbejde sammen for at nå et fælles mål. Epic’en er for level 5 til level 16 karakterer, så gå allerede nu i træning hvis du ikke har dinget ind på level 5 endnu.

På stedet bliver det muligt at forsyne sig med både snacks og drikkevarer og hvad hjertet ellers kan begære på sådan en dag.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.