AL-Caféen slår dørene op!

Meget kan man sige om COVID-tiden. Vi kan kun købe Bilka-habitter, vores jeg-gider-ikke-lave-mad-mad består alene af take-away og ikke noget med at spise ude, og vi må kigge langt efter at trille terninger rundt om fysiske borde.

Men..! Det afholder os ikke fra at invitere indenfor i AL-Caféen!

AL-Caféen er et par særlige rum – et chat- og et voice-rum – på Discord-serveren, hvor man kan hænge ud, tale om løst og fast og naturligvis om AL og rollespil. Invitér f.eks. Groove-botten indenfor og sæt lidt blid jazz på, så er hyggen hjemme.

Derudover vil der fra tid til anden blive arrangeret forskellige arrangementer i AL-Caféen. Indtil videre har vi haft et par givtige møder om fremtiden samt en enkelte ny-spiller session. Det kommer vi til at holde fast i at gøre fra tid til anden.

AL-Caféen er til for dig og skabt for at alle kan bruge den, så tag plads ved et virtuelt café bord med en friskbrygget kop kaffe eller kold cola og brug caféen til nye bekendtskaber, introduktioner til karakterer og spillere og spontane spilopsætninger.

Er du DM og vil du sætte et spontant spil op, så husk at du kan spare opsætningen af et utal af moduler ved at kigge på siden med Roll20 Genbrug er Godbrug.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.