Her under COVID-19 karantænen, har onlinespil bredt sig som en steppebrand. D&D oplever altså, ligesom mange andre systemer, en enormt stigning i interessen, og det mærker vi også her hos Adventurers League Danmark.
Een af de ting vi især glæder os til, når COVID-plagen har lagt sig og Danmark igen åbner dørene op, er vores epics – disse store arrangementer, hvor 70-80 mand kaster sig over et delt eventyr for at opnå et fælles mål. Een ting har vi lært af de epics vi har afholdt indtil videre: jo flere vi er sammen, jo sjovere er det!
Under præcis dét motto, er en fællesnordisk AL Discord nu sat i søen. Målet er, at vi – både her under COVID-plagen men også i almindelighed bagefter – har et samlingssted for Adventurers League spillere i hele norden, altså Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Finland og Bornholm. Sproget på Discord-serveren – og dermed spillene der spilles – vil fortrinsvist være engelsk, for at sikre at alle kan være med og dermed undgå misforståelser.
Discord-serveren kan fanges på adressen https://discord.gg/r5xP6nP. Vi håber at se rigtigt mange af jer derinde, så vi kan få gang i en rigtigt masse spil på tværs af de fællesnordiske grænser. Der er allerede store online arrangementer i støbeskeen som epics, competitive plays som en open samt en fælles online con med vores egne CCC’er!
Ses vi derinde?