Eberron kalder!

Om en uges tid sidder vi 3 DMs og gør klar til en 2½ måned lang rejse gennem Eberron med 15 spillere. Een af grundene er, at Eberron tilbyder et frisk, anderledes syn på fantasy-genren, hvor de, der normalt er onde hjælper dig, mens dem du kender som allierede falder dig i ryggen – bogstaveligt talt. Tilsæt et par vrid fra steam-punk genren og drys det hele ud over en verden, splittet af krig og uforklarlig ødelæggelse, så har du hjørnestenen i kampagne-settingen Eberron. Vil du være en god goblin eller en ond elver? Hvordan lyder en krigsrobot med et hjerte af guld? At flyve rundt blandt byen Sharns høje tårne i et skib, drevet frem af et indfanget element-væsen?

Fedt! Kan jeg spille med?

Ja! Fra og med den 21/9-2018 åbnes Eberron for legalt Adventurers League spil, når det første kapitel i kampagnen ‘Embers of the Last War’ lægges op på DMsGuild.com. Der er dog lidt andre forudsætninger for spil i Eberron end i Forgotten Realms.

Men hvad skal jeg gøre for at være med?

  • Start med at hente Adventurers League Players Pack – den er gratis og hentes fra DMsGuild.com. I dén finder du både en Players Guide og en Dungeon Masters Guide til Eberron spil.
  • Skab en karakter som du plejer, som du kan spille med i Eberron settingen. Du kan bruge Basic Rules/Players Handbook, Xanathars Guide to Everything og Wayfinders Guide to Eberron.
  • Husk at du ikke kan spille i Forgotten Realms med din Eberron karakter, ligesom du ikke kan spille i Eberron med din Forgotten Realms karakter.
  • Vent, Wayfinders Guide to Eberron siger du? Jep, det er regelbogen der gælder for D&D 5. edition spil i Eberron. Den indeholder alt hvad du skal bruge for at spille i Eberron, historie, nye racer og klasser, osv.
  • Find en DM, der sætter Eberron spillene op! Fra den 21/9-2018 og 13 fredage frem rulles der en ny episode ud på DMsGuild.com. Hver episode er sat til at spillerne er steget et level siden sidst, men holder sig indenfor tier 1 og 2. Hver session er sat til at tage fra 2 til 4 timer, og følger iøvrigt ellers sæson 8 reglerne for progression, treasure checkpoints, osv. Her på dnd-al.dk kan du allerede finde 3 fuldt besatte borde, der spilles på roll20, men spørg f.eks. på vores Discord-server om der er andre der sætter spillene op.

Altså er det rimeligt let at være med til at spille med ved et Eberron bord! Du behøver ikke skabe din karakter udfra Wayfinders Guide to Eberron, men den er god at have ved hånden og giver dig mest ud af at spillet.

Er du bekendt med Eberron settingen fra tidligere, skal du vide at de 3.5 og 4 edition Eberron historie/lore-bøger du har på hylden, forsat er fuldt valide. Men bemærk at det kun er Wayfinders Guide to Eberron-regler og stats der gælder.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.