Flyt spillene over i din kalender

Er du een af de få (*host*) der kun besøger DnD-AL.dk engang imellem, og har du svært ved at huske hvilke spil du er tilmeldt, så frygt ej!

Sitet har en indbygget funktion der gør, at du let kan flytte dine spilbegivenheder over i din kalender, f.eks. på Google eller Outlook.

Du har måske set dem, men ikke tænkt over hvad de gør, de to blå knapper under begivenhedens beskrivelse.

De eksporterer til henholdsvis Google Calendar eller til iCal format, der er et fælles kalenderformat, der understøttes af de fleste kalenderprogrammer, som Outlook, Thunderbird, etc.

Så skal du være sikker på at du husker hvilke spil du er tilmeldt, så tryk på den knap, der er relevant for dig, og smid begivenheden i kalenderen så snart du har meldt dig til.

Smart, ikk’? 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.