Kom og prøv D&D Adventurers League i Fanatic, Roskilde

I samarbejde med Fanatic, Grønnegade 2 i Roskilde, slår vi nu begynderborde op. Begynderborde er borde, hvor vi blander erfarne spillere med nye, nysgerrige spillere, der gerne vil prøve D&D.

I første omgang åbner vi for 2 borde, begge spilles torsdag den 31/5-2018, kl. 18. Når i klikker ind på begivenhederne vil i se, at der kun er 3 billetter til rådighed. Det er der en årsag til.

Baseret på god dialog med Fanatic, er vi kommet frem til at vi gerne vil holde nogle pladser åbne for “drop-in” spillere. Spillere, som Fanatic henviser til os i løbet af ugen. Dem vil vi gerne give en chance for at kunne være med, uden at de nødvendigvis skal forbi siden og sikre sig en billet.

Der er altså nu slået to eventyr op:
DDEX01-01 Defiance in Phlan med DM David Gerner-Knudsen
DDEX02-01 City of Danger med DM Martin Bugge

ALDK stiller an med erfarne DMs og spillere fra kl 17, der hjælper nye spillere på plads med character sheet (vi har pregens med, hvis det foretrækkes) og AL log sheet, peptalk og anden kyndig vejledning inden spillet. Under selve spillet hjælper DM og de tre mere erfarne spillere naturligvis de mindre erfarne.

På forhånd, velkommen i klubben til jer nye, der vil lægge vejen forbi 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.