Endnu en opdatering af hjemmesiden

Arh, det kan nok så meget være at udviklingen af funktionerne på hjemmesiden kun kan finde sted efter sengetid og når overskuddet er til det, men det er også svært at lade Danmarks bedste rollespillere og brugere i stikken 🙂

Her til aften har i  blandt andet fået forbedret – omend mere begrænset – 1-klik tilmelding til begivenheder, som dog tager livet af muligheden for at bestille flere billetter på een gang.

Der blev på Facebook efterlyst mere detaljeret information i sidebar listen, så den er blevet beriget.

Endelig har vi gjort det muligt at du kan gemme dit Wizards DCI-nummer, så det automatisk fremgår af listen over tilmeldte til Begivenheder.

 

“Men hvordan sætter jeg mit DCI-nummer?” tænker du.

Easy-peasy. Klik på menu-punktet “Profil” foroven (selve menu-punktet) så finder du dine profil-oplysninger.  Klik på “Redigér” i den underste menu og du får mulighed for at angive dit DCI-nummer. Indtast nummeret og klik “Gem ændringer” så husker vi det for dig 🙂

Vi håber, at du synes om tiltagene og funktionerne. Som altid byder vi konstruktiv kritik og gode idéer velkommen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.