Bytte-bytte købmand: Mystikkens største handelsmand besøger Epic’en!

Mens Port Nyanzaru gør sig klar til næste uges store dinosaur-væddeløb, der danner rammen om den store D&D Adventurers League Epic vi afholder i DGI-Byen i forbindelse med NørdMarked den 31/3-2018 fra kl. 12, svirrer luften af rygter om verdenskendte opdagelsesrejsende og handlende, der kunne forventes at lægge vejen forbi havnebyen.

Det har længe været kendt, at den excentriske eventyrer, Volothamp Geddarm, kommer forbi med et udvalg af eksotiske varer.

Men hør nu bare hvad jungletrommerne nu buldrer med!

Intet mindre end Fai Chen’s Fantastical Faire kommer med sin magiske handels-kærre til DGI-Byen og giver dig, som spiller, mulighed for at bytte eller købe magiske items! Endnu mere særligt er det, at man aldrig på forhånd kan sige, hvad munken Fai Chen har med i godteposen netop når han lander i Port Nyanzaru den 31/3! Den eneste måde at finde ud af det på, er at møde op!

Bemærk, at for at du kan handle med Fai Chen, skal du medbringe dit Adventurers League Log Sheet til boden for at kunne bytte eller købe. Hver spiller kan bytte eller købe et magisk item per event. Ligeledes er certifikater på magiske items ikke længere et krav for at du kan handle, dermed er magiske items fra hardcovers fuldt ud gangbare, så længe spillet har været Adventurers League legalt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.