En dejlig aften

Så fik vi kørt første omgang med begynderborde i Fanatic i Roskilde! Det var en dejlig aften med 2 borde og masser af gode oplevelser! Satser på at gøre det igen i den nærmeste fremtid!

Hold øje med hjemmesiden for mere nyt.

Kom og prøv D&D Adventurers League i Fanatic, Roskilde

I samarbejde med Fanatic, Grønnegade 2 i Roskilde, slår vi nu begynderborde op. Begynderborde er borde, hvor vi blander erfarne spillere med nye, nysgerrige spillere, der gerne vil prøve D&D.

I første omgang åbner vi for 2 borde, begge spilles torsdag den 31/5-2018, kl. 18. Når i klikker ind på begivenhederne vil i se, at der kun er 3 billetter til rådighed. Det er der en årsag til.

Baseret på god dialog med Fanatic, er vi kommet frem til at vi gerne vil holde nogle pladser åbne for “drop-in” spillere. Spillere, som Fanatic henviser til os i løbet af ugen. Dem vil vi gerne give en chance for at kunne være med, uden at de nødvendigvis skal forbi siden og sikre sig en billet.

Der er altså nu slået to eventyr op:
DDEX01-01 Defiance in Phlan med DM David Gerner-Knudsen
DDEX02-01 City of Danger med DM Martin Bugge

ALDK stiller an med erfarne DMs og spillere fra kl 17, der hjælper nye spillere på plads med character sheet (vi har pregens med, hvis det foretrækkes) og AL log sheet, peptalk og anden kyndig vejledning inden spillet. Under selve spillet hjælper DM og de tre mere erfarne spillere naturligvis de mindre erfarne.

På forhånd, velkommen i klubben til jer nye, der vil lægge vejen forbi 🙂

Nørdmarked den 9 juni i DGI byen

Nørdmarkede afholder den 9 juni endnu et af deres fantastiske arrangementer i DGI byen.

Vi er selvfølgelig blevet inviteret til at deltage igen og vi kommer til at stille op med 5 borde med spil velegnet til helt nye samt tier 1 og tier 2 spil.

Spillene er allerede lagt op under begivenheder og kan findes her.

Link: http://www.dnd-al.dk/events/2018-06-09/

Prisen for dette arrangement er 75kr der opkræves af Nørdmarked. Når i har tilmeldt jer arrangementet får i tilsendt en regning fra Nørdmarked på den email i har brugt til registrering på denne side.

Af pengene går 50 til at dække nørdmarkeds udgifter til lokaler/borde/stole osv. og nørdmarked sender de resterende 25 kr  til SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed.

Ikke muligt at registrere sig på hjemmesiden – FIXED!

*** OPDATERING: Det er nu muligt igen at registrere sig på sitet ***

Argh! Katastrofe!

En fejl har sneget sig ind på hjemmesidens registrerings-side, således at det ikke er muligt at registrere sig.

Det er totalt uholdbart! Desværre ligger der lige en arbejdsdag i vejen i morgen fredag, så indtil videre må i lige væbne jer med tålmodighed indtil jeg får den fikset. Det ligner en bug der har sneget sig ind med GDPR-opdateringen, så den tager næppe længe at få fikset når først kilden er identificeret.

Jeg beklager mange gange, men lover at jeg kigger på det straks jeg har ledige hænder til det fredag.

DnD-AL.dk opdaterer privatlivspolitikken pga GDPR

Vi har her til aften udsendt nedenstående mail. Hvis du mod forventning ikke har modtaget, må du gerne tjekke op på om vi har den rigtige email-adresse til dig.

Det er jo lidt udenfor nummer at vi sender mails ud, men det er også en ekstraordinær situation mht GDPR, der påvirker alle virksomheder, foreninger og lignende i både ind- og udland.


Vi skriver undtagelsesvis til dig, for at oplyse dig om at vi som følge af den nye GDPR lovgivning, der gælder hele Europa, har opdateret vores privatlivspolitik.

For DnD-AL.dk betyder ændringen mest, at vi skal oplyse dig som bruger om hvilke data vi gemmer om dig, samt hvorledes du kan få det slettet, når du ikke længere ønsker at dele data’en med os. Lang historie kort, så gemmer vi brugernavn og kodeord (krypteret) samt de oplysninger, du selv vælger at udfylde på din profil. Vi gemmer også alle de oplysninger, du evt måtte dele via forumopslag, private gruppebeskeder eller blog kommentarer. Alle detaljerne finder du på linket ovenover.

Men bare rolig, vi har din ryg: Når du vil vide hvad vi ved, eller ikke længere vil dele dine oplysninger med os, sender du blot en mail til gdpr@dnd-al.dk med den email-adresse eller det brugernavn du har registreret dig med. Herefter vil vi verificere at du er dig, og derefter enten udlevere eller slette dine data, efter dit ønske.

EU’s nye lovgivning kræver, at virksomheder og organisationer holder data opdateret. Vi opfordrer derfor til, at du besøger din profil på sitet og tjekker, at dine oplysninger er opdaterede og korrekte.

At værne om dit privatliv er vigtigt for os. Med disse opdateringer er vi nu i overensstemmelse med de høje standarder for privatlivspolitik, som er blevet introduceret gennem EU’s persondataforordning- også kendt som General Data Protection Regulation (GDPR). Loven træder i kraft den 25. maj 2018, mens vores politikker træder i kraft fra dags dato, den 22. maj 2018.

Tak, fordi du har en profil hos os.

Må terningerne for altid rulle højest i din dicetray!

Casper Kirketerp-Helenius
webmaster og data-ansvarlig på dnd-al.dk