12 dage til sidste udskænkning på Yawning Portal

12 blade er der tilbage på kalenderen til vi skal mødes på Greve Bibliotek, Portalen 2, 2670 Greve, for at se, om vi kan lokke Durnan med hjem til The Yawning Portal.

Jeg kan love jer, at det bliver en festdag! Bordplanen er ved at være på plads, 78 deltagere har meldt deres ankomst, Fai Chen har trimmet overskægget og fundet de fineste varer frem til jer og rygtet vil vide at selveste Mirt lægger vejen forbi, for at lede efter sin gamle eventyrmakker.

Dørene åbner til epic’en kl. 10, og jo før i kommer, jo bedre tid er der til både registrering, finde bord og nå at handle lidt med Fai Chen. Bare rolig, når du det ikke inden spilstart kl. 11, så er der stadig mulighed for at handle med Fai Chen ved lugen i hans vogn efter spillet. Han skal først videre ved 15-tiden.

Ret praktisk, så har vi fået hele underetagen på biblioteket at spille i. Dvs indtjekning og Fai Chen finder sted i højre sides modsatte ende af indgangen til biblioteket.

Greve Bibliotek stiller an med snacks og drikkevarer, men tag selv en sandwich med i tilfælde af at sulten skulle melde sig.

Parkering finder du på taget af storcentret Waves, hvor du kan holde gratis ubegrænset. Kommer du med S-toget står du af på Hundige Station og går op ad trappen og til højre, så ligger biblioteket på venstre hånd lige inden centret.

S-togets linje A kører fra København H hvert 20 minut og turen tager en lille halv time.

Vi forventer at det bliver Varmt (bemærk det store V) så tag endelig også selv koldt vand med.

Følg med i opdateringerne inde på Begivenhedssiden.

Skriv et svar